Blogindlæg af Carsten Damsgaard Nielsen, It- og digitaliseringskonsulent i Horsens Kommune & tovholder på OS2kravmotor
SKI er Staten og Kommunernes indkøbsservice og SKI 02.19 er en rammeaftale, hvor Kommunerne kan købe standard fagsystemer som software as a service. Udbudspligten er løftet for kommunerne gennem SKI-aftalen.
OS2kravmotor er et kravkatalog til den tekniske dialog med leverandøren inden et it-indkøb. Der er pt. 23 kommuner, som bruger OS2kravmotor. Horsens Kommune planlægger at bruge SKI 02.19 til anskaffelse af EOJ-system.
Ikke-funktionelle krav og SKIs rammeaftale
Hvordan kan man så bruge OS2kravmotor i markedsdialogen inden indkøbet, når de ikke-funktionelle krav er givet i SKI 02.19 rammeaftalen? Markedsdialogen er både en faglig og en teknisk dialog. Lige nu er der en dialog i gang mellem SKI, Kombit og leverandørerne på SKI 02.19 om leverandørerne opfyldelse af krav i forhold til den fælleskommunale infrastruktur.
Et EOJ-system der efterlever kravene
Horsens Kommune ønsker at anskaffe et EOJ-system som efterlever kravene i SKI 02.19 og som i videst muligt omfang er integreret med den fælleskommunale infrastruktur. Vi bruger kravene i OS2kravmotor som et dialogværktøj med de potentielle leverandører i den tekniske dialog for at sætte fokus på den fælleskommunale infrastruktur.
Og så bruger vi også anledningen til at ”markedsføre” den fælleskommunale infrastruktur internt i kommunen.