Gå til indhold


OS2’s fælles program, der styrker digital handlefrihed gennem åbne og genbrugelige løsninger.

Kort fortalt


OS2fri samler tre konkrete initiativer under ét program: OS2skole, OS2borgerPC og OS2admPC. Programmet sætter retning og skaber fælles principper, så løsningerne kan udvikles og genbruges på tværs.

  • Formål: Styrke digital handlefrihed i det offentlige gennem open source.
  • Hvordan: Fælles principper, koordinering og en genbrugelig, modulær tilgang.
  • Fælles bund: Med OS2base etableres et fundament, der understøtter arkitektur, modularitet og genbrug i hele programmet.

Fælles løsninger – fælles byggesten

OS2fri skal gøre det lettere at udvikle, dele og udbrede åbne, robuste og genbrugelige digitale løsninger i OS2-fællesskabet.

I stedet for at beslægtede projekter udvikler de samme elementer hver for sig, skal programmet skabe grundlag for genbrug af komponenter, viden og arkitektur.

OS2fri skal blandt andet bidrage til:

  • fælles retning for projekter med fokus på digital handlefrihed
  • genbrug af komponenter, viden og arkitektur
  • koordinering mellem beslægtede initiativer
  • en fælles teknisk og organisatorisk bund
  • en tydeligere fælles fortælling om OS2's arbejde med åbne digitale alternativer

Initiativer i OS2fri

Tre selvstændige initiativer – samlet i ét program med fælles retning og genbrug.

OS2skole

Fokus på åbne og genbrugelige løsninger, der understøtter skoler og læring i praksis.

Læs mere
woman browsing on the internet

OS2borgerPC

Løsninger til borgervendte pc-arbejdsstationer, hvor drift, sikkerhed og genbrug går hånd i hånd.

Læs mere
a person typing on a laptop with their hands

OS2admPC

Fælles retning for administrative pc-platforme – med fokus på modulær arkitektur og genbrug.

Mere info kommer snart

Kontakt

Har du spørgsmål til OS2fri eller et af initiativerne? Skriv til Rasmus Frey på rasmus@os2.eu eller Bo Fristed på fristed@aarhus.dk 


OS2base – den fælles bund

Som en del af OS2fri etableres OS2base som et selvstændigt projekt.

OS2base skal udvikle fælles elementer, der kan anvendes på tværs af projekterne. Det kan eksempelvis være fælles komponenter, arkitekturprincipper, dokumentationsstandarder, sikkerhedsmodeller, governance og integrationsmønstre.

Målet er at udvikle fælles løsninger dér, hvor det skaber mere værdi end parallel udvikling i hvert enkelt projekt.


Selvstændige projekter i en fælles ramme

Projekterne under OS2fri beholder deres egen identitet, organisering og fremdrift.

OS2fri er ikke et ekstra styringslag, men skal skabe sammenhæng mellem projekterne, understøtte genbrug og sikre, at beslutninger i ét projekt så vidt muligt kan skabe værdi for de øvrige.


Vil du vide mere?

OS2fri er under etablering, og flere dele af programmet er fortsat under udvikling.

Har du spørgsmål til OS2fri eller et af initiativerne? 


Kontakt Rasmus Frey på rasmus@os2.eu eller Bo Fristed på fristed@aarhus.dk, hvis du vil vide mere om programmet og de projekter, der indgår i det.