OS2ai Informationsmøde
En åben og fælles AI-platform til [hele] den offentlige sektor
En åben og fælles AI-platform
til [hele] den offentlige sektor
Kunstig intelligens (AI) – særligt generativ AI baseret på store sprogmodeller – har på kort tid vist sit potentiale i både privat og offentlig sektor.
På dette informationsmøde præsenterer vi OS2ai, der er en fællesoffentlig, open source-baseret AI-platform, som udvikles specifikt til offentlige myndigheder i Danmark. Den bygges på et fundament udviklet i Aarhus Kommune, men videreudvikles, prioriteres og formes i dag i fællesskab i regi af OS2-fællesskabet. Det betyder, at platformen udvikles i et samarbejde mellem myndigheder.
Der er stor interesse for OS2ai. Vi vil derfor gerne give et indblik i, hvor arbejdet er i dag, og hvad vi kigger ind i i 2026.
Hvad kan du forvente
Vi kommer bl.a. ind på:
- Hvad OS2ai er - og hvad platformen kan bruges til i praksis
- OS2 fællesskabet
- Eksempelbaseret gennemgang af løsningen
- Hvor OS2ai er i dag, og hvilke udviklingsspor der arbejdes videre med i 2026
- o Governance, drift og næste skridt, hvis I vil videre med OS2ai
Hvem kan deltage?
Informationsmødet er for kommuner og regioner, der er interesseret i OS2ai og ikke allerede er tilsluttet OS2ai fællesskabet.
Tidspunkt: 16. februar kl. 13.00-14.00
Sted: Online (du modtager link efter tilmelding)
Optagelse og slides
Informationsmødet bliver ikke optaget, da alle skal føle sig trygge ved at stille spørgsmål.
Til gengæld deler vi gerne slides efterfølgende.