Skip to Content


Fremtidens energistyring: Optimer varmeforbrug og skab bedre indeklima – med OS2 AI Heat Control

Fremtidens energistyring: Optimer varmeforbrug og skab bedre indeklima

– med OS2 AI Heat Control

Arrangementet er åbent for kommuner og myndigheder, der anvender OS2iot

Online webinar – onsdag den 19. november kl. 10.30–11.30

Silkeborg Kommune og Aarhus Kommune inviterer – i samarbejde med OS2-sekretariatet – til et webinar om, hvordan kommunerne sammen kan realisere fremtidens intelligente varmestyring med OS2 AI Heat Control.


Hvorfor deltage?

Kommuner over hele landet står over for stigende energipriser og krav om bæredygtig drift. Med OS2 AI Heat Control kan kommuner nu udnytte trådløse IoT-sensorer og eksisterende CTS-systemer til at optimere varmeforbruget og skabe et bedre indeklima – uden at investere i dyrt udstyr  og licenser.


På webinaret får du:

• Indblik i, hvordan løsningen kombinerer AI-teknologi og lokale IoT-data for at styre varmen intelligent og automatisk.

• Eksempler på, hvordan kommuner kan opnå markante driftsbesparelser – særligt uden for bygningernes åbningstid.

• Overblik over, hvordan din kommune kan blive en aktiv del af udviklingen og få indflydelse på retningen for et fælles, open source-projekt i OS2-regi.


Hvad kan du forvente?

OS2 AI Heat Control bygger på et grundigt forarbejde i Silkeborg Kommune, som gør det muligt at gå i gang med udvikling og integration i OS2-porteføljen.

Løsningen er dermed allerede godt defineret, men vi ønsker at invitere flere kommuner med ombord nu, så erfaringer og behov kan tænkes ind fra starten – og så gevinsterne kan deles bredt.


Program

Webinaret byder på oplæg fra Silkeborg Kommune, Aarhus Kommune og OS2-sekretariatet.

Blandt oplægsholderne er Jesper Buchhardt, energileder i Silkeborg Kommune som er tovholder på OS2 AI Heat Control og Jakob Hovgaard Kaiser Teamkoordinator i Aarhus Kommune

Et mere detaljeret program offentliggøres snarest.

Webinaret afholdes online via Teams, og du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs.


Hvem er det for?


Webinaret er åbent for dig, der arbejder i en kommune eller myndighed, som anvender OS2iot (bekræft ved tilmelding), som

• arbejder med energi, drift eller teknisk ejendomsforvaltning,

• har ansvar for kommunens CTS- eller IoT-løsninger,

• eller er med til at træffe økonomiske beslutninger om fremtidens varmestyring.

Du behøver ikke have dybdegående kendskab til OS2 eller OS2iot i forvejen – webinaret giver en kort introduktion til, hvordan samarbejdet fungerer, og hvordan deltagelse organiseres i praksis.


Se listen over kommuner, der anvender OS2iot ved at klikke her: OS2iot anvenderkommuner 

Betyder det så, at OS2 AI Heat Control kun er forbeholdt OS2iot-kommuner? 

Nej, på ingen måde. Det bliver muligt at deltage og få indflydelse i næste fase af projektet. Eftersom OS2 AI Heat Control er tæt knytttet til OS2iot-løsningen, har vi vurderet, at projektet får den bedste og mest effektive start, ved at samle myndigheder, involveret i OS2iot. Vi glæder os til at invitere endnu flere med i næste omgang. 

 

Næste skridt

Efter webinaret inviteres interesserede kommuner til at tilkendegive deres deltagelse i projektet, indgå i en koordineringsgruppe og bidrage til at fastlægge økonomien for udviklingsfasen i OS2-regi.


📅 Tid: 19. november 2025 kl. 10.30–11.30

 
💻 Sted: Online (Teams-link sendes umiddelbart inden webinaret).

 
✉️ Arrangører: Silkeborg Kommune, Aarhus Kommune og OS2-sekretariatet


Dato og tidspunkt:
onsdag den 19. november 2025
10.30 11.30 (Europe/Copenhagen)
Tilføj til kalender
Sted: 

Online

--Online--
--Online--

Vejviser

Arrangør:

OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab

os2@os2.eu