OS2mo: Nyheder fra januar 2021

27 januar, 2021 af
OS2mo: Nyheder fra januar 2021
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Der er sket RIGTIG mange ting i 2020, og det er umuligt at give et fuldt overblik her, men du kan altid gå i detaljen selv ved at kigge på dokumentationen, og du er altid velkommen til at kontakte Michel Fruergaard Masana eller Magenta for at høre nærmere.

 

Tilbageblik på 2020

Hvilke integrationer er udviklet?
- få det fulde overblik her og læs om highlights nedenfor:

Active Directory
Der er lavet en integration mellem OS2mo og Active Directory, som automatiserer brugeroprettelse og -nedlæggelse. Integrationen henter også diverse oplysninger fra AD'et og lægger dem ind i MO. Du kan få meget ud af det Webinar som OS2 arrangerer om integrationen lige om lidt, nemlig den 28. januar fra 10 til 11:30. En stor tak skal gå til Viborg Kommune, Sorø Kommune og Holstebro Kommune for at have være centrale aktører i udviklingen af denne integration.

Active Directory & OS2rollekatalog
Det er nu i Rebild Kommune blevet muligt at hente brugere ind i OS2mo fra et OU i Active Directory, så OS2mo kan videresende brugere som ikke findes i lønsystemet til FK ORG og OS2rollekatalog til forvaltning af deres rettigheder.

KLE, KLE Online & OS2opgavefordeler
KLs Emnesystematik (KLE) er integreret i OS2mo. Det er derfor muligt at:

  • Hente KL Emnesystematikken ned i OS2mo's mave via KLE Online.
  • Koble OS2opgavefordeler til OS2mo.
  • Førstegangsopmærke alle enheder i OS2mo vha. regneark.
  • Sende de KLE-opmærkede enheder til FK ORG.

FK ORG
Integrationen til det Fælleskommunale Organisationssystem har eksisteret i et godt stykke tid, men i 2020 blev den beriget med muligheden for også at afsende CPR-numre, KLE-numre og nye adresser (fx Træffetider).

SD-Mox
SD-Løn kommuner har nu muligheden for at vedligeholde sin organisation i OS2mo, sådan at det er SD-Løn, der modtager organisationen fra OS2mo som det bør sig, og ikke omvendt. En stor tak til Ballerup Kommune for at have hjulpet med tests i denne sammenhæng.

Hvad er nyt i selve OS2mo?
- få det fulde overblik her og læs om highlights nedenfor:

KLE
Udover muligheden for at integrere med forskellige KLE-komponenter som nævnt ovenfor, er det nu også muligt at vedligeholde KLE-opmærkningen af organisationen i selve OS2mo.

Ledere
OS2mo understøtter såvel nedarvning af ledere som håndtering af vakante ledere.

Orlov
Hvis en medarbejder har flere ansættelser i kommunen, kan de nu håndteres separat ift. orlov.

CPR-numre
Man kan bede om man vil have vist eller skjult CPR-numre i OS2mo.

Performance
Vi har skruet op for OS2mo's ydeevne, og arbejdet fortsætter!

Versioner
Man kan nu i brugergrænsefladen se, hvilken version, man har af hhv. OS2mo og den underliggende database, LoRa (Lokal Rammearkitektur). Versionerne linker direkte til dokumentationen:

Kaldenavn (adresseringsnavn)
Det er for nogle medarbejdere vigtigt at kunne bestemme, hvorvidt det er ens CPR-navn eller kaldenavn, som skal udstilles i OS2mo og de forbunde it-systemer - Det understøttes nu:

MED-udvalg og stedfortrædere
Man har altid kunnet forvalte flere forskellige organisationer i OS2mo. Vi har nu sammen med Frederikshavn Kommune sørget for, at især MED-udvalgsorganisationen understøttes bedre, så det fx er nemt at oprette repræsentanterne og deres stedfortrædere:

Navigation i organisationstræet
Det har længe været et ønske at kunne navigere bedre i organisationstræet. Den forbedrede navigation er lige nu i test hos kommunerne:

 

Telefonbogen og Organisationsdiagrammet

Telefonbogen
Ja, telefonbogen blev egentlig udviklet forrige år, men gik først i produktion sidste år. Det er Ballerup Kommune, der har stået for den, og medarbejderne benytter den via Ballerup Kommunes intranet.

Organisationsdiagrammet
Det er Frederikshavn Kommune, som har været spydspids her. Medarbejderne kan nu tilgå både deres administrative organisation og deres MED-udvalgsorganisation i form af organisationsdiagrammer på deres intranet. Det er også muligt at udstille diagrammet på internettet (vi lever op til tilgængelighedskrav) og via smartphones (vha. responsive design). Organisationsdiagrammet bliver desuden dynamisk opdateret: Når en hændelse forekommer i OS2mo, afspejles den instantant i organisationsdiagrammet:

Deling kommunerne imellem
Der er oprettet et fælleskommunalt bibliotek på GitHub til deling af smarte løsninger, fx PowerShell scripts, så kommunerne ikke skal genopfinde den dybe tallerken flere gange.

 

Overvågning & sikker drift
Sidst, men utrolig meget ikke mindst, er vi nærmest lykkelige over at kunne tilbyde kommunerne præventivt vedligehold, sikker drift og proaktiv overvågning vha. vores DevSecOps-tilgang til softwareudvikling. Det er ikke tit, at 'overvågning' indgår i en positiv kontekst, men det er i den grad tilfældet nu. Vi sikrer jer således, at OS2mo og integrationerne fungerer pålideligt og sikkert, bl.a. ved hjælp af Grafana:

 

Udsyn 2021

Der kommer til at ske RIGTIG mange ting i 2021. Det er svært at spå om fremtiden, men vi kan da som minimum afsløre nogle af de større ønsker, vi har fået nys om:

  • Klassifikation. Det ville være dejligt, hvis det i OS2mo var muligt selv at oprette, vedligeholde og slette stillingsbetegnelser, enhedstyper, adressetyper, orlovstyper, ledertyper, mv.
     
  • Sikkerhedsmodel og dataafgrænsning. Det har været et ønske i et stykke tid at begrænse adgangen til visse dele af OS2mo, så forskellige medarbejdere kan forvalte forskellige dele af organisationen i OS2mo.
     
  • Sletning. KOMBIT har udarbejdet en model for håndtering af sletning/anonymisering af data i FK ORG. Den løsning vil vi replikere i OS2mo.
     
  • Rapporter. Det er i dag muligt at få genereret en række rapporter på automatiseret vis hver nat og tilgå dem i brugergrænsefladen som fx Excel-filer. Det ville være en stor hjælp til selvhjælp, hvis kommunerne selv kunne sammenstille data på forskellig vis og eksportere rapporter efter behov.
    ​​​​​​​
  • OPUS-agenten. Vi er allerede i fuld gang med at udvikle den nye OPUS-agent!

Integrationer. Flere af dem! Jo flere systemer OS2mo kan få lov at oprette organisation og medarbejder i, jo mere automatisering opnår vi. Hvad skal det næste være? ESDH-systemer? Økonomisystemer? Business Intelligence? Du bestemmer...

Hvis du har udviklingsønsker, er du velkommen til at tage fat i OS2mo's projektleder, Michel Fruergaard Masana eller Magenta.

Tags
Vores blogs