Ni nye tiltag i OS2mo

Efterår 2023, Alex Thirifays
3 november, 2023 af
Sisse Karlsson


Dette indlæg er til dig, som enten har OS2mo i forvejen og gerne vil have et overblik over sidste nyt, eller til dig, som går i overvejelser om at anskaffe OS2mo og som hermed har muligheden for at dykke et spadestik dybere ned i, hvilken værdi OS2mo tilbyder i dag. 

Bemærk at nogle af nyhederne kan forekomme lidt tekniske, men vi tror alle kan fordøje det, så læs med alligevel, for til sidst i indlægget finder du de kontaktoplysninger, du har behov for, hvis du er nysgerrig på OS2mo. 


1: Auditlog

Det er nu muligt at få et fuldt overblik over, hvem der har gjort hvad ved OS2mo’s data. Man kan fx have behov for at finde ud af, hvem der har foretaget en ændring af en medarbejders stillingsbetegnelse: Er det en lønmedarbejder, der har foretaget den i lønsystemet (OPUS / SD-Løn), eller er det foretaget manuelt i brugergrænsefladen, eller er det måske en ændring, der er foretaget i Active Directory og synkroniseret ind i OS2mo? 

● Se hvilke brugere/integrationer, der har læst eller skrevet data 

● Se hvornår data er blevet læst eller skrevet 

● Se hvilke data der er blevet læst eller skrevet 

● Se hvilke datatyper, der er blevet læst eller skrevet 

Auditloggen kan konsulteres via GraphQ-API’et, men på sigt er det planen, at den også skal kunne tilgås i brugergrænsefladen. 


2: Dokumentation

Der er lavet meget ny dokumentation, som kan konsulteres her. Dokumentationen er både for teknikere, udviklere og slutbrugere.

 

3: Email-notifikationer 

Der er lavet en mekanisme, som gør det muligt at blive notificeret via email, når der sker noget i OS2mo: Email-notifikationerne. Det kan f.eks. være, at en leder stopper, og rette vedkommende prompte har behov for at blive adviseret om det, fordi en lederstilling er blevet vakant. 


4: Hændelsesbaserede integrationer 

Vi arbejder på at gøre vores integrationer hændelsesbaserede, så alle aftagersystemer kan få opdateringer fra OS2mo løbende. 

Du kan få et overblik over alle hændelsesbaserede integrationer i OS2mo's systemlandskab, men her er et lille overblik over de seneste skud på stammen: 

Hændelsesbaseret AD-integration 

Vi har udviklet en ny integration til Active Directory (AD), så vi kan synkronisere data mellem OS2mo og AD’et on the fly. Det betyder fx, at vikarer, der har behov for at blive straksoprettet, nu kan få rettigheder tildelt umiddelbart efter registrering i OS2mo. 

Hændelsesbaseret integration til FK Organisation 

I samme ombæring har vi implementeret en ny integration mellem OS2mo og FK Organisation, som kan det samme som ovenfor omtalte: Nemlig straksoprette fx vikarer i FK Organisation mhp. hurtig onboarding af medarbejdere ude i marken. 

Hændelsesbaseret integration mellem Omada og OS2mo 

Vi har også udviklet en on the fly integration mellem Omada og OS2mo - den såkaldte Vikar-løsning - der sikrer at straksoprettelser flyder hurtigt fra Omada til OS2mo og videre til FK organisation og Active Directory. 


Hændelsesbaseret integration SQL-databaserne 

Sidst men ikke mindst vil MOs data meget snart også kunne opsnappes af SQL-databaserne inden for nogle minutter. Denne integration er færdig og klar til idriftsættelse i løbet af november måned. 


5: IT-brugere, ansættelser og adresser 

Ansatte kan have både flere it-brugere (typisk AD-konti) og flere ansættelser. 

Typisk skal en specifik ansættelse knyttes til en specifik AD-konto, fordi ansættelsen bestemmer hvilke roller og rettigheder man skal have . 

Det er nu muligt at indlæse disse AD-konti fra AD’et eller fra Omada i OS2mo og knytte dem til specifikke ansættelser og adresser (fx e-mail og telefonnummer).

 IT-brugerne vil blive sendt til FK Organisation, så den samme person kan have forskellige rettigheder, afhængigt af hvilken IT-konto der er tale om. 


6: Ledere i MO (for SD-kommuner) 

Især i SD-Løn er der udfordringer med håndtering af ledere, hvilket kommunerne hidtil har løst på forskellig vis. Nu kan OS2mo hjælpe med automatiseringen af dette arbejde: 

1. I nogle kommuner oprettes såkaldte Leder-kasser i SD-Løn, hvorpå OS2mo automatisk flytter lederne hen til den rette linjeorganisationsenhed. 

2. I andre kommuner foretrækker man at oprette lederen i OS2mo, hvorpå lederens ansættelse automatisk bliver flyttet hen til den enhed, personen er sat som leder for. Læs mere om det her: Håndtering af ledere i OS2mo. 


7: Organisationsopmærkning 

Det er desuden muligt nu at opmærke sin organisation, så man kan have flere-i-een. Det er især aktuelt i SD-kommuner, fordi SD-Løn ikke entydigt opererer med en linjeorganisation. 

Det betyder, at man inde i OS2mo kan skjule de enheder og organisationer, man ikke er interesseret i at arbejde med. F.eks. vil man således nøjes med at få vist den administrative organisation eller de selvejende institutioner. Man vil også kunne bestemme hvilke aftagersystemer, der skal modtage hvilken organisation. 


8: Stillingsbetegnelser (følsomme) 


Nogle stillingsbetegnelser indeholder følsomme oplysninger, fx om flexjob. Derfor må de ikke udstilles i aftagersystemer, men skal alligevel være en del af OS2mo, så man har det fulde datagrundlag ét sted. Stillingsbetegnelserne kommer fra Active Directory, og der kan opsættes regler for, hvilke stillingsbetegnelser der indeholder følsomme oplysninger, så de kan opmærkes som sådanne. 


9: OS2mo & fremtiden 


OS2mo er i konstant udvikling, og der vil meget snart blive sendt et roadmap 2024 ud fra OS2mo-Sekretariatets hånd. Her vil man blandt andre tiltag kunne læse om integration til FK Klassifikation, overblik over IT-adgange i OS2, formularer med godkendelsesflow, granuleret adgangsstyring, et admin- og konfigurationsmodul i OS2mo og mere til. 


Hvad nu? 


Hvis du enten som eksisterende eller kommende OS2mo-bruger har lyst til at få en snak om de nye funktionaliteter eller OS2mo som organisationskomponent generelt, er du mere end velkommen til at tage fat i OS2mo-Sekretariatet og 

OS2mo-Sekretariatet, Anne Bie Hansen, anh1@balk.dk og Mikael Philip Lindbirk Olsen, miol@balk.dk

Magenta: Magenta, Alex Thirifays, alex@magenta.dk 

Vores blogs