Hvorfor skal en kommune have en OS2iot server?

23 april, 2021 af
Hvorfor skal en kommune have en OS2iot server?
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Hvorfor skal en kommune have en OS2iot server?

Ifølge KL er der store potentialer at hente for kommunerne når det kommer til forretningsværdi fra Internet of Things (IoT).  Mange kommuner har også kastet sig ud i de første IoT projekter, og det er nu blevet tid til at implementere én fælles bæredygtig infrastruktur. For alle disse databærende enheder, der om lidt vil bombardere kommunerne med data fra forskellige systemer. Og det er her OS2iot kommer ind i billedet.

 

IoT Potentialer

 

Fra forskellighed til universal løsning

Sensorer i vandløb, bygninger og veje m.fl.  giver os ny viden, men også nye udfordringer.

De sender deres data forskelligt, både når det gælder kommunikationsform (transmissionstype) og format, hvilket komplicerer og vanskeliggør brug af data på tværs i egen kommune og med andre.

Der er behov for en universal løsning, en fælles IoT platform der:

  • Håndterer de gængse transmissionstyper
  • Sikrer at valg af sensor ikke beror på transmissionstype
  • Hjælper med at udpakke og ensarte data
  • Gør det muligt at eksportere data ind i fagsystemer, til kommunes fælles dataplatform, til opendata.dk mv.

Og herved:

  • Sikrer ensartethed af data og muliggør deling
  • Reducerer kompleksitet og dermed barrieren for at komme i gang med IoT

OS2iot er OS2, Region Hovedstaden, Erhvervsstyrelsen og Sikker og Anvendt Data’s bud på denne IoT-platform. Det er nu op til kommunerne at tage løsningen i brug for at sikre, at det bliver den universelle løsning, som OS2iot har alle forudsætningerne for at være.

 

Vi bygger den bæredygtige infrastruktur nu, fremfor senere at skulle rydde op

Historien har tidligere vist, at det kan blive en dyr fornøjelse senere at rette op, hvis man ikke kommer rigtigt fra start. Et eksempel er Grunddata, hvor man over tid havde skabt en stor teknisk gæld, bestående af parallelle databaser med samme stamdata, forskellig datakvalitet og forskellige begreber.

Vi står lige nu ved en skillevej. Lad os lære af historien, og tage OS2iot i brug nu, så vi kan anlægge den fælles vej fra start, der åbner op for ensartethed og mulighed for genbrug.

 

Data er det nye guld

Derfor ønsker vi at:

  • Data skal kunne flyde nemt, så vi lettere kan høste værdien af dem
  • Der etableres en fælles datainfrastruktur – også for dynamiske data
  • Den kan tale sammen på tværs af systemer og administrative enheder
  • At kommunerne får ejerskab til datainfrastrukturen
  • At vi får en fælles IoT-netværkserver i danske kommuner LoRa/WiFi/5G/4G/NB-IoT

Alternativet er:

  • At infrastrukturen lægges ud til markedet, og det kan give vendor-lockin
  • At det kan blive væsentligt dyrere for den enkelte kommune og kan resultere i datasiloer

 

Hvordan kan datainfrastrukturen se ud?

OS2iot er en komponent, der udgør en vigtig rolle i et større IoT-økosystem. Nedenstående arkitektur illustrerer, hvordan OS2iot vil indgå i Frederiksberg Kommunes IoT-infrastruktur, til inspiration for andre kommuners implementering af OS2iot.  

OS2iot i et ecosystem

Hvordan kommer en kommune i gang med OS2iot?

Der er tre gode måder at komme i gang med OS2iot på.

Den første er at indgå en driftsaftale med en af de fem driftsleverandører af OS2iot. De fem leverandører er:

Priser starter i  pr. mnd. alt efter hvilke behov man har.

Den anden er at tilslutte sig eller skabe et driftsfællesskab. Der er på nuværende tidspunkt to driftsfællesskaber af OS2iot. GovTechMidtjylland og Fællesskabet for Dynamisk by-data. Her deles man om en fælles OS2iot-server og udgifterne dertil.

Den tredje mulighed er at varetage driften selv ved at hente OS2iot på Github og installere det på egne servere.

Uanset hvilken løsning man vælger, opfordrer vi til at man tilslutter sig OS2iot-samarbejdet, så OS2iot’s kode bliver vedligeholdt og videreudviklet. Det er vigtigt, at vi alle støtter op om en fællesoffentlig infrastruktur til Internet of Things.

 

Tag et kig ind i løsningen 

Hos OS2 har vi OS2iot til at køre i vores demomiljø, og vi har besluttet at give jer adgang til løsningen så I kan prøve at klikke lidt rundt i OS2iot.

Gå ind på http://demo.os2iot.eu/ og anvend brugernavn: os2@os2.eu med kodeord: 123456.

Bemærk dette er et demomiljø, hvorfor responstid og oppetid kan variere. Ligeledes har demobrugeren begrænsede rettigheder.

Du kan også se vores brugervejledningsvideoer her

 

 

 

 

 

 

 

 

Tags
Vores blogs