Skip to Content



En open data platform med lav barriere for udstilling 


OS2opendatadk gør det let at tilgængeliggøre offentlige data for styrket samarbejde, genbrug af data og innovation. 


Besøg opendata.dk platformen


Hvorfor OS2opendatadk

OS2opendatadk er en open data-platform for nye typer af offentlige data og data, der ikke allerede udstilles på andre platforme.

Jo tidligere data udstilles, jo hurtigere kan data få synlighed, afprøves og skabe merværdi. 

Ved at udstille data, bliver data mere synlige, kan genbruges i mange nye sammenhænge og bruges på tværs af forvaltninger, kommuner og offentlig/private.

Det sikrer øget transparens, innovation og (gen)brug af eksisterende data.

Eksempler på åbne data på OS2opendatadk


  • Tekst- og taledata kan f.eks. bruges til at træne generativ AI, så den bedre forstår forskellige typer borgere og kommunale udtryk.
  • IoT-bygningsdata kan f.eks. bruges til machine learning for at blive klogere på forskellige bygningstypers energistyring eller renoveringsbehov.
  • Data om byens inventar, socioøkonomiske sammensætning m.m., kan sikre et opdateret fælles datafundament i f.eks. udbud, samarbejder og borgerinddragelse.

Understøtter udbud og samarbejde, da alle har adgang til de samme, opdaterede data. 

Det begrænser fejl, sparer tid og sikrer mere fair udbud.

Udstilling af nye typer data (f.eks. IoT- eller sprogdata) gør det nemmere for andre at finde udvikle nye løsninger til gavn for samfundet.

Det er nemt at skabe snitflade til OS2opendatadk platformen, så data kun skal vedligeholdes ét sted.



Åbne data skaber værdi igen - og igen - og igen

Når data er åbne kan de bruges af mange flere og til mange flere formål end det oprindelige. De bliver lettere at opdage, finde og tage i brug - igen og igen.

Ofte kan data bruges på nye innovative måder som det offentlige hverken kan eller skal opfinde selv. 

Administrative data om trafik kan f.eks. bruges
af virksomheder til at udvikle intelligent vejbelysning, bedre placering af nye virksomheder eller nye ruteberegnere, der kan mindske trængsel og dermed reducere CO2-udledning.

Tilsluttede anvendere af OS2opendatadk

Se oversigten over anvendere her.

Det koster det 

På nuværende tidspunkt er det gratis at være tilsluttet OS2opendatadk. Platformen blev fra 1/1 2026 overdraget til OS2 fra den nu nedlagte forening Open Data DK. Med overdragelsen fulgte en øremærket opsparing fra foreningen, der finansierer driften af platformen i en periode på ca. 2 år. 

Værdien af åbne data 

Video: Åbne sprogdata

Åbne sprogdata styrker udviklingen af dansk AI – og gør teknologien brugbar i kommunerne.

Udviklingen inden for sprogteknologi går stærkt. Men for at teknologien skal kunne bruges bredt i kommunerne, skal den kunne forstå os alle – på tværs af dialekter, accenter, alder og køn – og den kommunale virkelighed.

Det kræver store mængder tilgængelige og åbne data på dansk - også data fra kommunerne.

Video: Åbne klimadata

Åbne klimadata gør kommunerne bedre rustet mod ekstremregn og oversvømmelser.

Ekstremregn og oversvømmelser rammer hårdere end nogensinde, og kommunerne kan ikke løse udfordringen alene. I denne case ser vi, hvordan åbne data gør det muligt for kommuner, virksomheder og borgere at forstå risiko, handle tidligere – og udvikle smartere klimaværktøjer i fællesskab.

Video: Åbne IoT-bygningsdata

Åbne bygningsdata kan accelerere grøn omstilling og skabe værdi for både kommuner og virksomheder.

Grøn omstilling kræver tempo, samarbejde og adgang til data. Når kommunale sensorer og bygningsdata bliver gjort åbne, kan virksomheder udvikle løsninger, der sparer energi, penge og CO₂ – og kommunerne kan blive klogere på deres eget forbrug.