Hvorfor bygger OS2 på open source?

Der er flere grunde til, at open source metoder og licenstyper er så oplagt at bruge til offentlig innovation. Når offentlige penge bruges til at udvikle digitale løsninger giver det mening, at de løsninger kan genbruges på tværs og er åbne for borgerne.


Innovation

Open source som metode til fællesoffentligt samarbejde giver mulighed for, at flere kommuner med samme behov kan nøjes med at udvikle én generisk løsning, som alle kan bruge og tilpasse til lokal kontekst.

Indflydelse

Open source som metode giver alle mulighed for, at deres ønsker bliver hørt.

Meritokrati

Open source gør det muligt, at de bedste idéer, der passer på flertallets ønsker og produktets vision, kan komme med i udvikling og videreudvikling.

Genbrug

Open source som licens tilbyder, at alle kan se, dele, bidrage til og bruge af alle OS2s it-løsninger. Det betyder, at flere kan genbruge samme it-løsning.

Finansiering

Open source software er oplagt at bruge, fordi flere kan være med til at finansiere udvikling og flere endnu kan få glæde af det.

Public Money, Public Code

Hvis en kodebase er betalt med offentlige midler, skal den så ikke være åben? Det mener Free Software Foundation Europe, at den bør.