Gå til indhold


OS2template – virtuelt infomøde

En fælles åben skabelonløsning på tværs af kontorpakker

Europe/Copenhagen
Føj til kalender:

OS2template – virtuelt infomøde

En fælles åben skabelonløsning på tværs af kontorpakker

Tirsdag den 24. november 2026 kl. 10.00–11.30 · Online via Teams

Flere kommuner undersøger alternativer til Microsofts kontorpakke og arbejder med forskellige kombinationer af Microsoft 365, lokale løsninger og åbne kontorpakker. OS2template skal gøre det muligt at arbejde med skabeloner og fraser uden at være bundet til én bestemt kontorpakke eller leverandør.

OS2 har modtaget 31 tilbagemeldinger fra kommuner, der er interesserede i at høre mere om OS2template. Fem kommuner har desuden markeret, at de kunne være interesserede i at deltage som pilotkommune.

På den baggrund går vi videre med at afklare, om der er tilstrækkelig tilslutning til at få udviklet OS2template.

På det virtuelle infomøde fortæller vi mere om OS2template og den videre proces.


Hvilke integrationer er der behov for?

En vigtig del af mødet bliver at få et bedre overblik over, hvilke it-løsninger OS2template skal kunne integrere med i en første version.

Den endelige prioritering vil være en opgave for en mulig kommende styregruppe, men allerede nu har vi brug for at samle kommunernes behov.

Overvej derfor gerne inden mødet, hvilke integrationer der vil være vigtige hos jer.

Målet er sammen at få afklaret, om der er afsæt for at gå videre med OS2template som en digitalt suveræn skabelonløsning, der kan understøtte både nuværende og kommende behov.

Hvis den nødvendige tilslutning opnås, er planen, at OS2template kan være i drift med udgangen af 2027.

Læs mere om OS2template


Tilmelding

Mødet henvender sig til kommuner og andre offentlige myndigheder med interesse for OS2template.

Tilmelding er forbeholdt deltagere fra offentlige myndigheder. Ved tilmelding bekræfter du, at du repræsenterer en offentlig myndighed.

Som tilmeldt modtager du praktisk information om mødet samt materiale og opfølgning, der knytter sig direkte til infomødet om OS2template.

Du er velkommen til at dele arrangementet med relevante kolleger eller andre offentlige myndigheder.

Tilmeldingsfrist: 22. november 2026.