Skip to Content


OS2sofd ERFAlab

En uformel workshop med fokus på faglig vidensdeling og formidling

Hvad er ERFAlab? 

ERFAlab er et mindre forum, hvor vi sammen bygger fundamentet for og former den røde tråd for den kommende ERFAdag. OS2sofd faciliterer workshoppen og skitserer rammerne for ERFAdagen, men som deltager har du mulighed for at have en finger med på pulsen – ikke kun med henblik på indhold men også på formatet. Her handler det ikke om at ”levere det perfekte”, men i stedet er et kreativt rum, hvor tankerne får lov til at flyde. 

Hvem er ERFAlab for?

ERFAlab er for dig, der er medlem af OS2sofd og har erfaringer fra din hverdag, som kan inspirere andre og skabe værdi i fællesskabet. Det kan være, at du har forslag til og erfaring med, hvordan vi styrker de mindre fællesskaber og skaber målrettede netværk for brugere med samme arbejdsprocesser? Du har måske en udfordring, som du gerne vil dele med andre – og et løsningsforslag, som kan komme fællesskabet til gode? Eller måske du har redskaberne til, hvordan vi tilrettelægger og afvikler workshops, som både giver værdi, energi og gode resultater?

Hvad går vi hjem med fra ERFAlab?

Målet med workshoppen er at have fire til otte færdigbeskrevne workshopspor, som tilsammen danner grundlaget for programmet til den kommende ERFAdag. For hver workshop arbejder vi frem mod:

  • En tydelig titel og beskrivelse af emnet
  • En beskrivelse af målgruppen og det forventede udbytte
  • En eller flere workshopansvarlige, som driver emnet videre frem mod ERFAdagen
  • En plan for forberedelsen, herunder behov for cases, oplægsholdere, deltagere eller materialer
  • En definition af workshopformat, fx erfaringsudveksling, casearbejde, paneldebat, netværkssession eller hands-on workshop

Hvad sker der til ERFAlab?

Foreløbigt program:

  • Morgenkaffe og velkomst

  • Workshoprunde 1 - Emneudvælgelse

  • Frokostpause

  • Workshoprunde 2 - Den gode workshop

  • Pause med gåtur

  • Eftermiddagskage + Workshoprunde 3 - Fællesskabet

  • Evalueringsrunde af dagen

  • Tak for i dag

Hvordan tilmelder man sig?

Tilmeld dig ERFAlab ved at klikke på tilmeldingsknappen til højre. Der kan maksimalt deltage 10 personer til workshoppen. Tilmeldingen sker efter først til mølle-princippet.

Tilmelding skal ske senest den 7. august 2026.


Dato og tidspunkt:
tirsdag den 25. august 2026
10.00 15.00 (Europe/Copenhagen)
Tilføj til kalender
Sted:  

Dokk1, Workshopzonen, Niveau 2.2, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C

--Dokk1, Workshopzonen, Niveau 2.2, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C--
--Dokk1, Workshopzonen, Niveau 2.2, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C--

Vejviser

Arrangør:

OS2sofd produktkoordinator

+45 30 51 31 64
os2sofd@os2.eu