Gå til indhold


OS2ai: Webinar om compliance støttedokumenter

Europe/Copenhagen
Føj til kalender:

I foråret blev der i OS2ai igangsat et sprint med fokus på persondata og compliance. Formålet var at undersøge og konkretisere nogle af de juridiske, tekniske og governancemæssige forhold, der er relevante, hvis OS2ai på sigt skal kunne anvendes til opgaver, der involverer personoplysninger, herunder følsomme personoplysninger. 

Arbejdsgruppen bestod af syv kommuner fra OS2ai-koordinationsgruppen. På baggrund af arbejdet har gruppen udarbejdet en række støttedokumenter, som kan bruges som inspiration og arbejdsgrundlag i myndighedernes lokale arbejde med compliance og persondata.

Materialet blev kort præsenteret på et møde i koordinationsgruppen, hvor der var ønske om yderligere gennemgang og mulighed for også at inddrage kolleger, der lokalt arbejder med f.eks. compliance, informationssikkerhed og databeskyttelse.

Derfor inviterer vi nu hele OS2ai-fællesskabet til webinar om materialet. 

Program

  • Velkomst og rammesætning
  • Scope for anvendelse af OS2ai, v. Ishøj Kommune
  • Risikovurdering, DPIA og FRIA, v. Middelfart Kommune
  • Proces for vurdering af cases, v. GovTechMidtjylland
  • Dataflow og teknisk kravspecifikation for logning, v. Aarhus Kommune
  • Videre proces
  • Drøftelse af behov og fokusområder for det videre compliancearbejde i OS2ai-fællesskabet
  • Afrunding

Materiale

Materialet er udarbejdet som et fælles inspirations- og arbejdsgrundlag. Det ændrer ikke på, at den enkelte myndighed fortsat har ansvaret for egen compliance og for de lokale vurderinger og beslutninger i forbindelse med anvendelsen af OS2ai.

Webinaret er relevant både for jer, der arbejder direkte med OS2ai, og for kolleger med ansvar eller interesse inden for fx compliance, databeskyttelse og informationssikkerhed. I er derfor meget velkomne til at videresende invitationen til relevante kolleger i jeres organisation.

Mødet er forbeholdt myndighederne i OS2ai-fællesskabet. Tilmelding skal derfor ske direkte til os2ai@os2.eu. 

Eller ved accept af mødeinvitation, der er sendt ud til fællesskabet