OS2 Kitos ERFA-dag for medlemmer & nysgerrige
Få overblik over systemporteføljen og skab værdi med fælles data
INSPIRATION - OPKVALIFICERING - VIDENDELING
OS2 Kitos inviterer til ERFA-dag for alle der har lyst til at styrke kendskabet til Kitos og de gevinster kommunen får ved anvendelsen. Vi samles fysisk i byrådssalen hos Skanderborg Kommune og dagen er struktureret med længere sessioner, så der er god tid til videndeling med de øvrige deltagere.
Det er gratis at deltage - uanset om jeres kommune er medlem af OS2 Kitos.
LOFT PÅ ANTAL DELTAGERE: Vi beder om at man max tilmelder to deltagere pr. kommune. Har i et ønske om at sende flere, kan de komme på venteliste. Skriv til info@kitos. dk. Dette sker for at sikre flest kommuner adgang. Der er 60 pladser til dette arrangement.
DAGENS PROGRAM
9.00-09.30 Ankomst & morgenmad
9.30-10.00 Præsentationsrunde i grupperne til BLOK 1/videndeling ved bordene
10.00-12.00 BLOK 1: Lokal tilpasning af brugerfladen – få en skarpere anvendelse af OS2 Kitos
Form: Oplæg og gruppedrøftelser/videndeling
Målgruppe: Lokaladministrator eller dig der er med til at beslutte den lokale anvendelse
Oplægsholder: PO, Mikael Olsen
Output:
Få overblik over mulighederne for at tilpasse brugerfladen til lokale præferencer, dvs. vælge moduler, felter og udfaldsrum til og fra
Få indblik i hvorfor kommuner vælger forskellige løsninger
Bliv rustet til at tage den lokale dialog om jeres anvendelse af Kitos
12.00-12.45 Frokost i grupperne fra BLOK 1
12.45-14.45 BLOK 2: Temasession (vælg A eller B)
A. Compliance & samspil med ISMS-systemer v. Product Owner, Mikael Olsen
Form: Oplæg og gruppedrøftelser/videndeling
Målgruppe: Dig der arbejder med eller træffer beslutninger relateret til ISMS & compliance
Output:
Få styr på hvordan OS2 Kitos i dag kan spille sammen med henholdsvis OS2 Compliance og Wired Relations/andre ISMS-systemer
Få indblik i hvordan andre kommuner vælger at forme arbejdsgangene på tværs af Kitos og ISMS-systemet
Bliv rustet til at kvalificere jeres lokale anvendelse
B. Indkøb af systemer – Kan og skal Kitos bidrage mere i fremtiden? V. Community Manager, Anne Bie Hansen
Form: Oplæg og gruppedrøftelser/videndeling
Målgruppe: Lokaladministrator/digitaliseringskonsulenter/contractmanager/leder
Output:
Forstå hvad Kitos kan – og ikke kan - i understøttelse af indkøb og anskaffelser af IT-systemer
Få indblik i andre kommuners anvendelse og visioner for hvordan Kitos måske kan spille en større rolle i anskaffelser i fremtiden
Sæt jeres præg på kommende indsatser i forhold til understøttelse af anskaffelsesprocesser
14.45-15.00 Pause, kage og/eller farvel
VALGFRI SESSION
15.00-15.45 BLOK 3: Hvordan hjælper og inspirerer OS2 Kitos-kommunerne hinanden?
Form: Oplæg og debat i plenum
Målgruppe: Alle der anvender eller har interesse i Kitos
Oplægsholder: Community Manager, Anne Bie Hansen
Output:
Få overblik over de tilbud der er i dag om videndeling og opkvalificering
Få indblik i perspektiver for, hvordan kommunerne kan videndele mere
Sæt jeres præg på kommende indsatser og ideudvikling
Oplæg optages ikke, men slides bliver tilgængelige i filarkivet der tilgås fra forsiden af Kitos.dk