Praktiske perspektiver på OS2kitos’ kontraktmodul d. 4/12 i Kolding

13 november, 2018 af
Praktiske perspektiver på OS2kitos’ kontraktmodul d. 4/12 i Kolding
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Den 4. december gentager Kitos-kontraktgruppen og Kitos-sekretariatet programmet fra Roskilde, når de sætter kontraktmodulet i fokus i Kolding. Oplæg, dialog og walk-and-talk er på programmet.

Ønsker I at implementere OS2kitos’ kontraktmodul, kan I få perspektivrige dialoger og oplæg til inspiration. Det mener både Kitos-sekretariatet og kommunerne, der besøgte arrangementet i Roskilde. Derfor havde Kitos-kontraktgruppen og Kitos-sekretariatet planlagt en dag med netop det på programmet.

Konkret og praktisk viden var kodeordet for arrangementet. Der er ikke nogen skabelon for, hvordan kontraktmodulet bedst bliver implementeret, men på den dag fik deltagerne forskellige vinker på brug og implementeringen af løsningen. Et af budskaberne fra de erfarne kommuner var, at det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvorfor løsningen implementeres i sin organisation og at udarbejde en vedligeholdelsesplan, efter løsningen er implementeret. De erfarne kommuner, der holdt oplæg, var Roskilde, Ballerup, Svendborg og Sorø kommuner.

Deltagerne fik et lille skilt på med farvekoder. Grøn gik til kommuner med høj grad af implementering af OS2kitos’ kontraktmodul. Gul var til dem der var i gang og rød til dem, der gerne vil, men endnu ikke er i gang med at implementere. På den måde kunne de finde det rigtige match til at spørge om implementeringsråd.

På programmet d. 7. november i Roskilde var erfaringsdeling og oplæg fra kommuner med erfaring i OS2kitos’ kontraktmodul. Det var særligt erfaringsudvekslingen deltagerne søgte, da de kom. Det tager sekretariatet med sig til arrangementet i Kolding d. 4. december, hvor der også bliver arrangeret walk-and-talks.

 

 

Foto: rawpixel.com på Unsplash.com

Tags
Vores blogs