OS2valghalla crowdfunding kom i mål

4 oktober, 2022 af
OS2valghalla crowdfunding kom i mål
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Med tilsagn fra 20 kommuner og et samlet beløb på 3.070.000 kr. kom crowdfundingen af OS2valghalla 3.0 i mål*. Vi nåede ikke helt de 3,2 mio., vi gik efter, men beløbet er stort nok til, at projektet kan lade sig gøre. Desuden ved vi, at der kommer et tilsagn på 70.000 kr. ekstra senere. Tusind tak til alle, der har ønsket at deltage i samarbejdet om en ny bæredygtig version af OS2valghalla!

*Efter deadline har Frederiksberg også tilsluttet sig, så det samlede beløb er endt på 3.150.000 kr.

Der er kommet tilsagn fra disse kommuner

  • Ballerup
  • Brøndby
  • Fredericia
  • Frederiksberg
  • Frederikshavn
  • Gribskov
  • Guldborgsund
  • Holbæk
  • Horsens
  • Kalundborg
  • Kolding
  • København
  • Middelfart
  • Næstved
  • Odense
  • Ringkøbing-Skjern
  • Skive
  • Slagelse
  • Syddjurs
  • Vejen
  • Aarhus

Det er fortsat muligt deltage i samarbejdet på de samme vilkår, som er blevet meldt ud under crowdfundingen. Skriv til produktkoordinator Mogens Kjeldsen på movk@aarhus.dk, hvis du vil vide mere.

Videre proces

Koordinationsgruppen igangsætter nu arbejdet med at finde leverandører til både udvikling og design. 

Der udsendes fakturaer i slutningen af november for dem, der har bedt om fakturering i år. Andre vil modtage faktura først i 2023.

Vi afholder et informationsmøde senere, når vi har fundet en leverandør og kan fortælle mere om projektplanen. Der bliver også fokus på, hvordan man som deltager gør sin indflydelse gældende. Det kan fx være ved at hjælpe med test og komme med input til løsningen. Man kan også tilslutte sig koordinationsgruppen, hvis man ønsker at komme endnu tættere på udviklingsprocessen.

Overgang fra OS2valghalla 2.0 til 3.0

Herfra splitter vi vores mailingliste op mellem anvenderne af den eksisterende udgave af OS2valghalla (2.0) og deltagerne i udviklingen af den nye version. På den måde prøver vi at holde kommunikationen relevant i overgangsperioden.

Skriv til produktkoordinator Mogens Kjeldsen på movk@aarhus.dk, hvis I fortsat ønsker nyt om udviklingen, selvom I ikke har tilsluttet jer crowdfundingen.

Vores blogs