OS2microservices: Få de microservices du mangler og faglig sparring på dem, du selv har lavet

23 marts, 2021 af
OS2microservices: Få de microservices du mangler og faglig sparring på dem, du selv har lavet
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Nu har vi fået en ny samling af modulære bindeled til din it-infrastruktur - og det har rødder i OS2s grundfilosofi

 

Mangler du en integration til Aula eller OS2rollekatalog? Du kan bygge dit eget fra bunden eller du kan spare dig selv tid og starte ved OS2services' Github samling. Samlingen er lavet til at blive brugt af dig for at få de microservices, du mangler og for at tilføje nye, som du kan dele med andre og få feedback på.

Nysgerrig på nye microservices eller feedback på egne? Deltag på Github!

 

Fællesoffentlige integrationer gennem microservices

Ambitionen med den nye samling af microservices, OS2services, er selve ambitionen med OS2: Et fællesoffentligt open source fællesskab, hvor teknikere kan sparre om kode og samarbejde på tværs.

Den modulære natur i microservices gør det nemt for dig at samle og udveksle informationer i din it-infrastruktur.

 

Modulære services i forskellig infrastruktur

Selvom it-infrastrukturen ikke er ens i alle offentlige myndigheder, kan vi stadig hjælpe hinanden videre. OS2-samarbejdet har allerede en microservice i OS2sync. Med OS2services kommer der fem nye microservices til. Du kan få glæde af dem, der er eller få det tal til at stige med nye kildekoder. Alle kildekoder ligger online og på open source licens.

De nye microservices er opstået ud fra et behov for at skabe en integration i mellem FK.Org (via OS2sync), et rolleregister (OS2rollekatalog eller AD) og STIL (via KMD I2) til at understøtte automatisk brugeradministration i Aula.

Alle services er klar til at blive hentet ned og anvendt som de er eller som byggeklodser til at realisere andre lignende integrationer.

Samlingen OS2services er startet af Anders Sølbech Larsen (Holstebro Kommune) og Brian Graversen (Digital Identity) ud fra et ønske om at arbejde endnu mere på tværs. Her savner de dine pull-requests, commits og nye repositories.

Hjælp Anders og Brian ved at dele dine microservices. Deltag på Github!

 

Gør dig selv endnu bedre, mens infrastrukturen spiller

OS2services er for den sparringssøgende udvikler, men også for den offentlige myndighed uden udvikler.

Vi glæder os til at dele med dig og se dine bidrag og nye microservices i samlingen. Sammen kan vi effektivisere din hverdag endnu mere og få dine it-systemer til at spille sammen.

Vores blogs