OS2-produkt går internationalt: Det er eksportpotentiale i GDPR-compliance

18 september, 2020 af
OS2-produkt går internationalt: Det er eksportpotentiale i GDPR-compliance
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

EU-forordningen om GDPR giver open source løsningen OS2datascanner mulighed for at ekspandere udover danske grænser. Det kræver god dansk organisering og en villighed hos leverandøren til at tilpasse til andre lokale forhold.

 

Persondataforordningen er en EU-forordning, der ofte går under navnet GDPR (General Data Protection Regulation). Kravet om beskyttelse af persondata er et krav, der er fælles for alle EU-lande. En it-løsning, der sikrer GDPR-compliance, kan derfor få stor udbredelse på tværs af EU-landene, hvis den kan tilpasses den lokale kontekst.

GDPR-frågan är mer aktuell än på länge när det gäller hanteringen av personuppgifter. – Göran Westerlund, digitaliseringsansvarlig, Alingsås Kommune

 

OS2webscanner til OS2datascanner

Jens Kjellerup er bestyrelsesmedlem i OS2 og har tidligere siddet som formand for OS2, da OS2webscanner blev udviklet til OS2-fællesskabet. Opdateringen af OS2webscanner er OS2datascanner, der ikke bare scanner hjemmesider for følsomme persondata, men også fildrev og emails. Jens Kjellerup peger på OS2datascanners store eksportpotentiale, ”idet problemstillingen er ens på tværs af grænser og sprogområder”.

Med OSdatascanner er det muligt at oprette nye regler, tilføje nye datakilder, opbygge rapporter og søgetermer - det er kort fortalt styrken ved vores design og systemarkitektur. Det er således ikke tænkt som et system, der kun løser en dansk problemstilling. – Thomas Ottosen, Projektleder hos Magenta

Jens Kjellerup fortæller om løsning OS2webscanner, at den blev til som et billigere og open source alternativ til flere it-leverandørers urimelige priser.

 

Ud over grænserne

Nu er løsningen på vej udover de danske grænser. Gijs Hillenius udgav d. 31/8 en artikel på det europæiske forum for open source nyheder, Joinup ved Open Source Observatory (OSOR), om internationaliseringen af OS2-produktet OS2datascanner.

Hos OS2-leverandøren Magenta arbejder Thomas Ottosen, som projektleder på bl.a. OS2datascanner. Thomas Ottosen fortæller, at de i samarbejde med Danish Trade Council er ved at udarbejde en eksportstrategi til det tyske marked. Pt. er de i dialog med svenske kommuner samt skattestyrelsen i Grønland.

Sammen med Danish Trade Council er vi i gang med at udarbejde en eksportstrategi til det tyske marked. Vi regner med at have de første møder i Tyskland inden jul. Vi er i dialog med svenske kommuner, helt konkret med opsætning hos Alingsås kommune, og løsningen opsættes også hos skattestyrelsen i Grønland. – Thomas Ottosen, Projektleder hos Magenta

 

Open source for fremtiden

I Alingsås Kommune i Svevrige fortæller Digitaliseringsansvarlig Göran Westerlund, at de fik kendskab til OS2datascanner via OS2s hjemmeside. Det tiltalte dem, at der var flere kommuner, som brugte løsningen. Han uddyber: ”Det finns få exempel på bra och bärkraftiga lösningar.

For Göran Westerlund og Alingsås Kommune er brug af open source en del af deres digitale strategi og ses som en sikkerhed for fremtiden.

Jag kan också berätta att vi avser att installera OS2Datascanner för test och utvärdering i ett Proof of Concept och faller det väl ut hoppas vi att också andra svenska kommuner ser nyttan. – Göran Westerlund, digitaliseringsansvarlig, Alingsås Kommune

 

Tilpasningsparathed hos leverandøren

Eksportpotentialet i OS2datascanner ligger i den EU-fælles problematik om GDPR, men samtidigt stiller det krav til OS2-leverandøren Magenta om tilpasningsparathed.

Der vil dog være enkelte elementer, der skal tilrettes, idet ikke alle lande har den samme struktur for personidentificering eller kontonumre mv. Ligeledes har OS2datascanner mulighed for at slå navne og CPR-numre op i fællesoffentlige løsninger for at mindske falske positive. Sådanne elementer kræver jo også en tilpasning, hvis de slås til. – Jens Kjellerup

Ikke mindst i de danske kommuner skal Magenta være parat til at tilpasse efter kommunernes behov, og derfor fremhæver Thomas Ottosen nødvendigheden af et tæt samarbejde med de danske kommuner, som bruger løsningen. I dansk OS2-sammenhæng er det derfor helt central med koordinationsgruppen, der pt. finder fodfæste inden for OS2-fællesskabet.

Eksportpotentialet understreger OS2s styrker samt produktets kvalitet. Og OS2datascanner har allerede vist sit eksportpotentiale.

 

-----

Photo by USGS on Unsplash

Vores blogs