Open Panorama bygger på Amsterdams open source software metoder

4 august, 2021 af
Open Panorama bygger på Amsterdams open source software metoder
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Amsterdam har en hjemmeside, der viser, hvordan koden til open source software bør bygges, bidrages til og genbruges.

 

Open Panorama er et af ti projekter på Amsterdams hjemmeside over open source software.

Open Panorama er “An end to end solution for processing, normalisation, anonymisation and serving 360° street view panoramas. From raw files to API”, som der står på projektets side. Projektet er bygget over en række centrale krav og indeholder principper for at skabe en sund kodebase og facilitere genbrug.

Projektet er stadig i gang og har været aktiv de sidste fire år. Open Panorama importerer billeder til et kort og gør dem tilgængelig igennem et to-lags API. Det importerer råfiler, normaliserer dem til at passe in det eksisterende kort, slører følsomme data, indskriver dem i fliser og sender dem til APIer. Alle kan integrere gadebillederne i deres hjemmesider via JavaScript.

Koden er udgivet på MPL 2.0 licens, som Amersterdam bruger som standard licens. Dette åbner for et vigtigt samarbejde, for nutidige problemstillinger er for store, til at byen selv kan håndterer alle udfordringerne. Amsterdam samler data i Gemeente Amsterdam database og giver et overblik over dets Smart City projekter.

 

Sund kode skrevet til mennesker

Amsterdam sigter imod at skabe genbrugelig kode, samarbejder og lokal implementering. De online vejledninger sætter en række krav for brug, udvikling og bidrag.

Byen har også en vejledning til at kode til mennesker. Der står, at det er er lige så vigtigt (hvis ikke mere) at skrive kode til mennesker fremfor blot maskiner. Fordi kode oftere bliver læst af mennesker end af maskiner. Et princip i denne vejledning er at acceptere, at den menneskelige hjerne kun har plads til syv ting ad gangen i korttidshukommelsen og funktioner bør derfor ikke indeholder mere end syv variabler.

En sund og genbrugelig kode kan listes i fem niveauer:

  1. Brugerdefineret, uigennemsigtig: Specifik og ikke let at lære af, mangler måske dokumentation eller ikke-engelsk kode.
  2. Brugerdefineret, reference: Specifik for den lokale sag og kan bruges til at lære af.
  3. Kan tilpasses: Godt dokumenteret og mulig at tilpasse.
  4. Kan genbruges, konfigureres: Let omkonfigurerbar, men sagsspecifik.
  5. Kan genbruges: Fuldt (eksternt) konfigurerbar og brugbar for alle.

 

Open Panorama er på tredje niveau, hvilket betyder, at den er tilpasningsdygtig og dokumenteret.

 

Læs flere artikler som denne på OSOR

Vores blogs