Skip to Content

Nyhedsbrev om OS2rollekatalog oktober 2025

Nyhedsbrev om nyt anmod/godkend modul til OS2rollekatalog juli 2025
23 oktober, 2025 af
Sisse Karlsson

Nyhedsbrev 6. oktober 2025


Fire nyheder om OS2rollekatalog​​


Ny release af OS2rollekatalog 29. september 2025

Der er kommet en ny release af OS2rollekatalog 2025 r3. Den nye version indholder udvidelse af NemLog-in rollestyring med organisationsrettigheder, forbedring af attestering (bedre overblik og visning af dato) og giver en mere overskuelig opsætning af anmod/godkend.


Derudover indeholder releasen nye integrationsmuligheder (OS2kitos og forbedret ADSyncService), samt generelle forbedringer af rapportering, automatisering og brugeroplevelse. Se mere om den ny release.

Digital Identity har informeret om releasen via mail af 29. september 2025 til dem, der abonnerer på information fra Digital Identity om OS2rollekatalog.

Hvis du eller andre i din kommune ikke modtager den information, vil jeg anbefale at du/I tilmelder jer ved at kontakte leverandøren Digital Identity på kontakt@digital-identity.dk 

Har du spørgsmål eller ønsker din kommune manuel opdatering, så kontakt leverandøren Digital Identity  ovenstående e-mail.


ERFA-møde/inspirationsdag om OS2rollekatalog torsdag 23. oktober 2025

Som tidligere annonceret afholdes der ERFA-møde/inspirationsdag 23. oktober 2025 i Torvehallerne i Vejle. Der har været stor interesse for at deltage og der er nu lukket for tilmeldinger. Der er blevet sammensat et spændende program med oplæg fra anvendere i kommunerne og fra leverandøren. Jeg glæder mig til dagen og er spændt på at prøve at afholde et ERFA-møde for OS2rollekatalog.

Der er 3. oktober 2025 sendt en mail med program og link til valg af oplæg til alle deltagere. Husk venligst at svare senest 10. oktober 2025. Tak. Jeg ser frem til at vi mødes i Vejle til en god dag om OS2rollekatalog.


Referater på OS2 sitet

Hvis du gerne vil læse referater fra møderne i koordinationsgruppen og styregruppen for OS2rollekatalog, så findes de på OS2 sitet. Vær venligst opmærksom på at de nyeste referater er nederst. Koordinationsgruppen mødes fast en gang hver måned og styregruppen mødes to gange årligt. Der afholdes møder i arbejdsgrupper efter behov.


Udviklingsønsker til OS2rollekatalog

Alle udviklingsønsker til OS2rollekatalog skal indmeldes i produktets Jira.

Opret et issue og skriv i overskriften på issuet hvad det omhandler mere specifik. Der skal være en detaljeret beskrivelse af udviklingsønsket med use-cases og skærmbilleder og desuden gerne figurer eller lign. illustration. En udførlig beskrivelse af dit udviklingsønske giver en bedre og hurtigere behandling i koordinationsgruppen.

Inden der oprettes et nyt udviklingsønske, vil jeg også gerne opfordre til at se om der allerede er oprettet et lignende udviklingsønske. Så kan du fx. tilkendegive at din kommune også støtter op om ønsket.

Send mig en mail for at blive oprettet i Jira, hvis du ikke allerede har adgang.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis der er spørgsmål til Jira eller generelt til OS2rollekatalog.



Mette Valbjørn, produktkoordinator for OS2rollekatalog


Venlig hilsen

Mette Valbjørn

Produktkoordinator OS2rollekatalog

Mobil: 21 27 98 74

Mail: metva@favrskov.dk