Forbedret brugerstyring, MQTT data target og andet nyt i OS2iot

22 juni, 2022 af
Forbedret brugerstyring, MQTT data target og andet nyt i OS2iot
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

En længere udviklingsfase er blevet rundet af med release af version 1.2.0 af OS2iot. Med den introduceres en mere granuleret brugerstyring, som bl.a. gør det muligt at begrænse adgangen til at oprette, redigere og slette gateways. Samtidig bliver det nu muligt at videresende data via MQTT data targets, og der er tilføjet nye værktøjer til at monitorere LoRaWan gateways samt enheders signalstyrke. Dette release er det mest omfattende siden version 1.0 blev udgivet, og vi håber de nye funktioner vil vække glæde.

Nye funktioner

  • Forbedret brugerstyring, som gør det muligt at lave kombinationer af rettighederne applikationsadministrator, brugeradministrator, gateway-administrator og læserettigheder i en brugergruppe. Derved kan man adskille gateway-rettigheder fra applikationsrettigheder
  • Mulighed for at oprette et MQTT data target, som sender data til en MQTT broker
  • Visning af signalstyrke på en LoRaWAN- og Sigfox-enheds detaljeside og i applikationsoversigten
  • Visualisering af historisk gateway-status på oversigtsside
  • Visualisering af historisk gateway-status og gateway-trafik på en gateways detaljeside
  • Mulighed for at nulstille API-nøgle på en generisk HTTP-enhed
  • Flere rækker i tabeller på oversigtssider
  • Nyt flow til håndtering af brugere, der logger ind med Kombit adgangsstyring. Inkluderer ny mailfunktionalitet
  • Ny brugerprofil med mulighed for at anmode om adgang til en organisation. Log ud-funktion er flyttet hertil
  • Ny besked ved første login som erstatning for gammel forside

Fejlrettelser

  • Rettet fejl ved sletning af IoT-enhed med tilknyttet data target
  • Rettet fejl ved oprettelse af Sigfox-gruppe
  • Alle applikationer vises i dropdown ved test af payload decoder
  • Alle data targets tilknyttet en applikation vises på oversigt
  • Rettet autorisationsfejl ved hentning af organization_id fra API
  • Sikkerhedspatches

Du har altid mulighed for at følge igangværende udvikling og vedligehold i JIRA, hvis du opretter en bruger.

Release notes

Se de fulde release notes på GitHub:

Tags
Vores blogs