Digital bæredygtighed er central for FUSS-projekterne

2 marts, 2021 af
Digital bæredygtighed er central for FUSS-projekterne
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

På 15. år skaber ”Free Upgrade for a digitally Sustainable School” (FUSS) digital bæredygtighed på Bolzanos skoler og vinder priser for deres arbejde.

 

I 2005, blev organisationen FUSS (Free Upgrade in South Tyrol’s Schools) støttet af European Social Fund til arbejdet på skolerne i den selvstændige italienske Bolzano provins i Sydtyrol.

FUSS er et digitalt bæredygtighedsprojekt for skoler. I gennem FUSS gruppens arbejder, har eleverne og lærerne i provinsen fået adgang til digitale technologier ved at udbrede Debian GNU/Linux.

Sidste sommer udrullede de Debian GNU/Linux version 10 og adgangen til open source programmer. Styresystemet er gratis og på den måde har alle mulighed for at få adgang til teknologier og støtte deres digitale dannelse og evner.

Den geografiske placering i Sydtyrol gjorde det muligt for FUSS at blive partner i Sydtyrols netværk for bæredygtighed og udbredelsen af FNs Verdensmål i 2020.

 

SchoolSwap under en pandemi

Under nedlukningerne i den nuværende COVID-pandemi har FUSS projektet vist, at open source og digital bæredygtighed kan hjælpe med at reducere den digitale opdeling i området.

I projektet SchoolSwap har FUSS organisationen samarbejdet med bl.a. LugBZ (Linux User Group Bolzano-Bozen-Bulsan) og ADA - Association for the Rights of Elderly. I SchoolSwap projektet indsamlede de gamle PCer fra skoler, virksomheder og offentlig administration, som de opdaterede med Debian GNU/Linux. På få måneder fonsynede SchoolSwap 164 børn med nyopdaterede computere, så de kunne deltage i fjernundervisningen.

 

Etik og fri viden

Adgang til teknologier er det centrale i FUSS projektet i Bolzano provinsens skoler. Med brugen af Debian GNU-Linux, kan børnene udvikle deres digitale færdigheder.

GNU/Linux miljøet er mere fleksiblet i forhold til andre velkendte proprietære systemer. Det giver også en mulighed for at lære at kode med hjælp fra det lokale FUSS community.

FUSS-gruppen (Nucleo-FUSS/koordinatorer, teknikere og repræsentanter) læner sig op ad selve open source modellen. Alle kan tage aktivt del i processen med kode, drift, produktion af dokumentation, oversættelser eller oprettelse af indhold med det formål at give fri adgang til viden.

Flere faktorer var i spil, da FUSS organisationen i sin tid valgte et produkt til at støtte lokal digital bæredygtighed. Etiske og politiske grunde endte med at veje tungest og resultatet var at bruge GNU/Linux og Free Software. FUSS arbejder efter fire grundlæggende principper: Brugen af ​​fri software, brugen af ​​åbne formater, oprettelsen af ​​gratis indhold samt fri adgang til viden. Og det er helt centralt, at skolens elever gå hjem og bruge samme platform som i skolen til at udvikle deres færdigheder derhjemme - og det kvit og frit.

FUSS arbejder derfor med flere partnere og er også en af 185 projekter i det nationale initiativ Repubblica Digitale.

 

FUSS og Rupubblica Digitale

Repubblica Digitale er et itaensk strategisk initiativ, som også indgår i EU-kommissionens program for digitale færdigheder og erhverv.

Det italienske initiativ sigter mod at bekæmpe den digitale kløft af kulturel art, der findes i den italienske befolkning, for at støtte maksimal digital integration og fremme uddannelse i fremtidens teknologier. Det er en del af landets digitale transformationsproces.

 

Nationale retningslinjer

Den italienske stat har flere politikker, der er for open source og promoverer genbrug af digitale teknologier. FUSS passer godt ind i artikel 69 i Digital Administration Code (CAD) om ”Genbrug af Løsninger og Åbne Standarder”.

I december 2020 kom den operationelle plan for den italienske nationale strategi for Digital Skills. FUSS matcher 'Action 20' i den operationelle plan.

Den national strategi er ambitiøs. Dens ultimative mål er at overkomme 'det digitale hul' i Italien inden år 2025.

FUSS-projektet indgår også hos Developers Italia.

 

 

Tag med videre

  • FUSS arbejder for at skabe fri adgang til viden og digital læring ved brug af Debian GNU/Linux baserede computere.
  • Gruppen, som er baseret i det nordlige Italien, har vundet priser for digital bæredygtighed.
  • FUSS har flere partnere og er en del af både nationale og internationale initiativer.

 

Læs flere artikler som denne på OSOR

---------

Photo by AHMED HINDAWI on Unsplash

Vores blogs