Skip to Content

Bestyrelsen 2023: Leon Johansen

Til generalforsamlingen i april 2023 blev Leon genvalgt til en periode på 2 år.

Vi har stillet bestyrelsen et par spørgsmål, så vi kan lære dem bedre at kende. Her er det bestyrelsesmedlem Leon Johansen (interview fra 2021).

 

Hvad laver du i dit daglige arbejde?

Jeg arbejder som it-forretningsudvikler i SKI. Min primære opgave er at være med til at forme fremtidens it-indkøbsaftaler.

 

Hvad motiverer dig til at være i bestyrelsen for OS2?

Motivationen er at se ideer opstår og at produkter udvikles og ejes i fællesskab. Særligt det at den værdi, som fællesskabet skaber, bliver i fællesskabet, er en vigtig faktor for mig.

 

Har du andet bestyrelsesarbejde eller lignende?

Jeg deltager i en masse foreninger og erfagrupper, med emner som digitalisering, it-governance, servicemanagement og ikke mindst udbud/indkøb.

 

Hvad lavede du i dit første job?

Mit første ”rigtige” job var som lærer (uuddannet – jeg er uddannet procesteknikker). Først i folkeskolen og senere på et VUC. Planen var én kort tjans som vikar, men det blev til næsten 10 år i undervisningssystemet – særligt med undervisning i IT (EDB) og matematik. I den tid var jeg bl.a. med til at udvikle det Europæiske PC-kørekort.

OS2autoproces: Udviklingsønsker 2021