Ballerup Kommune og Magenta skyder OS2bos fase 3 i gang

19 maj, 2020 af
Ballerup Kommune og Magenta skyder OS2bos fase 3 i gang
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Nu bliver det endnu lettere at redigere og holde styr på paragraffer og ydelser i OS2bos (Bevilling og Styring)

Nyt interface til regelmotoren

Regelmotoren holder styr på hvilke paragraffer der kan benyttes i forskellige situationer, samt hvilke ydelser der kan bevilges på de enkelte paragraffer. På den måde sikrer kommunen, at alle bevillinger sker i overensstemmelse med serviceloven, og at indsatser bevilges på baggrund af vurderingen af barnets situation og i forhold til til kommunens retningslinjer.

Regelmotoren kan styres af brugere der har fået tildelt rettigheder til regelmotoren.

Takster og priser

Der udvikles også et takst- og prisreguleringssystem, hvor takster kan reguleres i regelmotoren, og slår igennem på alle bevilgede ydelser, så det økonomiske overblik på de enkelte bevillinger opdateres. Individuelle priser kan desuden redigeres på den enkelte bevilling, så betalingsplanen og det økonomiske overblik afspejler prisændringens virkningstid.

Udviklingsfasen indeholder desuden en lang række af forbedringer af eksisterende funktionalitet samt forbedringer til sagsbehandlerens sagsoverblik.

OS2bos er udviklet med Python frameworket Django.

Tags