Giver medlemskab i OS2 adgang til alle produkter?
Hvis en myndighed er medlem OS2. Giver det så adgang til alle OS2-produkter i jeres portefølje af services. Eller skal disse tilkøbes/tilvælges imod ekstra betaling efterfølgende?
OS2 er struktureret efter en model hvor man betaler til det man anvender. Dette er for at sænke de totale omkostninger og ikke betale for noget man ikke bruger og ikke er en del af.
Der er økonomien inddelt i flere niveauer.
1. Medlemskab af foreningen
Går til at drive det fælles sekretariat som består af fire medarbejder. Vores opgave er at rådgive og supportere produkterne i porteføljen samt medlemmerne.
2. Tilslutninger til produktsamarbejder
Hvert produkt har en økonomi som det forventes at anvenderne af produktet bidrager til. Beløbet afhænger af hvad behovet i det enkelte produktsamarbejde er.
Økonomien i et produktsamarbejde går typisk til: Koordinering af samarbejdet, vedligehold af kildekode og dokumentation, udvikling af ny fælles funktionalitet. Enkelte produkter køber også fælles drift eller andre ydelser.
Information omkring takster og takstmodel kan findes på denne side: https://www.os2.eu/takstblade Det er også her du kan finde link til de enkelte tilslutningsaftaler og takstblade for produkterne.
*Bemærk at for mange produkter vil der også være en udgift til en leverandør hvis man ønsker at købe drift eller yderligere ydelser.